Om mig
Jeg har altid været optaget af det gode arbejdsliv. Ikke som et ideal, men som noget helt konkret: mennesker, der trives, tør være ærlige, tør være modige — og som kan se sig selv i den forandring, de er en del af.
Jeg knækker koder i kompleksitet
Jeg arbejder med organisationer i bevægelse. Der hvor energien er høj, kompleksiteten er stor, og modstanden begynder at vise sig. Det er her, jeg trives. Det er her, jeg kan noget særligt.
Modstand er energi, der vil noget
Tegning er mit powertool
Skabe overblik i kompleksitet
Stille spørgsmål og visualisere svarene
Skabe fælles forståelse
Etablere trygge rammer i workshops og møder
Understøtte procesdesign og beslutninger
Jeg skaber forbindelse mellem mennesker og perspektiver
Min mission: det gode arbejdsliv
Det siger andre
Når kompleksiteten skal gøres synlig, og noget skal flytte sig, handler det om mere end metoder. Det handler om mennesker, perspektiver og modet til at se tingene på en ny måde. Her kan du læse, hvad andre oplever at få med sig fra vores samarbejde.
Vi har benyttet os af Mette fra Kuunda ad flere omgange og har haft et stort udbytte af samarbejdet. Mette har især hjulpet os med sparring og løsninger til god planløsning og optimal indretning, når ønsket er fastholdelse af nærvær og fællesskab, i fysiske rammer hvor der også skal skabes arbejdsro til den enkelte. Vores udbytte af samarbejdet har været at få sat ord og billeder på det vi som kolleger går og drømmer om, gennem gode øvelser og ikke mindst hendes fantastiske evne til at visualisere tingene gennem hendes ’streg’. Den største anbefaling herfra.
Som workshop facilitator er Mette helt igennem fagligt kvalitativ og menneskeligt inspirerende for deltagerne på alle niveauer. Mette er god til at skabe, anvende og navigere i fællesskabets dynamik. Hun skaber ideer og løsninger fra et andet ståsted end det vi selv har med os. Hun formår at gøre alle deltagere trygge, så de indgår i en proces hvor de bidrager mest muligt.
Mette Borup er med sin rolige, anerkendende, lyttende og beslutningsdygtige adfærd en person som med sin faglige kunnen skaber tillid blandt de involverede parter og bevarer overblikket. I dette tilfælde en flytning af flere afdelinger til ny fælles adresse.
Mette har på sin positive måde været god til at få inddraget borgerne, og gennem veltilrettelagte workshops fået alles bidrag med i den videre proces. Ligeledes har Mette fået folk, der er specialister med ind i projektet. Det betyder, at vi højner det faglige niveau, at alle er trygge ved den proces, der kører, og at vi i styregruppen ved, at der er en fælles fastlagt linje, som følges.
Fuld anerkendelse for Mettes autentiske undervisningsfacon med klare og let forståelige budskaber, der blev formidlet på en rigtig hensigtsmæssig måde. Jeg blev bevidst om nogle værktøjer jeg kan anvende for at få medarbejderne med i den retning jeg gerne vil gå.