Min mest fornemme opgave er at komme med ny energi til jeres virksomhed. Jeg
kaster god energi ind, hvor der er plads. Og hvis der ikke er plads i forvejen, så
skaber vi den.
Jeg er nemlig en skaber. Jeg elsker at optimere og skabe rum for flow mellem
mennesker, bygninger og koncepter.
For at noget kan fungere optimalt, kræver det flow. Når der er flow, kan energi
strømme frit uden at møde modstand. Når der er flow, bliver al energi også udnyttet
optimalt på en måde, så det genererer mere energi. Hvis der ikke er flow mellem
ansatte, virksomheden og bygningerne, så betyder det, at der vil være dele af den
virksomhed, der ikke fungerer. Noget af det, jeg er bedst til, er at stille skarpt på,
hvor der er underskud af energi – og hvor der eventuelt er overskud af energi, som
man kan udnytte mere optimalt andetsteds.
Når jeg bruger ordet energi, mener jeg både i forhold til fysisk tilgængelige
ressourcer og i forhold til menneskers energier. Jeg tænker holistisk, når jeg arbejder
med processer for virksomheder. Jeg går meget op i, hvordan omgivelserne påvirker
mennesker – og hvordan mennesker påvirker omgivelserne. Der er mange led i den
proces, som man kan justere på. Og det bliver jeg altid klogere på ved at lave en
grundig undersøgelse af din virksomheds omstændigheder; både i forhold til
hverdagen i virksomheden, personalets trivsel og målene for fremtiden.
Når du møder mig, møder du en kvinde, der er meget optimistisk og direkte. Jeg har
altid de store (og lidt skæve) briller på, når jeg er på arbejde. Det betyder, at jeg ser
nye muligheder og kan tænke langsigtet – selvfølgelig inden for de rammer,
virksomheden stiller op for mig. Jeg kan lide at tænke skævt og komme med
løsningsmuligheder, som I ikke selv havde tænkt på. Det er mig en stor glæde at
finde uudnyttede ressourcer, som kan indgå i løsningen på de problemer,
virksomheden måtte stå med.
Jeg samarbejder bedst med virksomheder, der gerne vil se ind i
fremtiden. Virksomheder, der tænker holistisk og som har ambitioner både for sig
selv og for andre. Virksomheder, der ved, at de ikke er bedre end summen af deres
medarbejderes trivsel. Og en del af den trivsel ligger i de fysiske rammer, vi omgiver
os med. Det er dér, jeg kan hjælpe.
Jeg kan få øje på, hvordan jeres omgivelser kan optimere jeres arbejdsprocesser –
og omvendt. Jeg kan hjælpe jer med at lave en plan for jeres bygninger, så de
kommer til at spille optimalt sammen med personalets behov og virksomhedens
fremtidsplaner.
Jeg får budget, ambitioner og behov til at spille sammen så godt som muligt. Og jeg
er altid ærlig omkring, hvilken værdi I reelt får ud af jeres investering hos mig. Jeg
fortæller, hvis jeg synes, noget er for urealistisk – og jeg fortæller også, hvis jeg kan
se, at I kunne få endnu mere ud af de ressourcer, I har til rådighed her og nu.
Jeg er en værdig sparringspartner og har min faglige ballast med i alt, hvad jeg laver.
Den går jeg ikke på kompromis med – ligesom jeg heller ikke går på kompromis med
den del af mit hjerte, der banker for at skabe rum, som mennesker trives i.
Som menneske er jeg optimistisk, visionær og helhedsorienteret. Jeg er grundig og
bevæger mig hele vejen rundt på paletten i mit arbejde, så jeg vil langt hellere lave
hele løsninger end halve lappeløsninger. Det sidste kan du faktisk ikke få mig til. Det
går mine værdier for meget imod.
I mit arbejde tænker jeg meget på, hvad der er fremtidsdygtigt. Både for
virksomheden og dens ansatte, men også i den helt brede skala for menneskeheden
og verden. Jeg engagerer mig meget gerne i projekter, der rækker langt ud over
virksomheden selv.
Hos mig får du fair og åben rådgivning om den problematik, du kommer
med. Jeg bruger god tid på at sparre med dig, før jeg går ind i opgaven,
og jeg sikrer mig en klar og tydelig forventningsafstemning, så vi sikrer, at der er
hundrede procent match mellem os.
Jeg glæder mig til at kaste et blik på de udfordringer og projekter, I måtte stå overfor.
Og jeg glæder mig endnu mere til at hjælpe jer med at få øje på de ressourcer og
løsninger, der er til rådighed for jer. Skal vi se at komme i gang?