MorgenMøder

Lægger fundamentet til det gode arbejdsliv.

Jeg savner en mere åben kultur omkring arbejdslivet. En kultur hvor vi kan tale med hinanden, inspirere hinanden og lære af hinanden.

Derfor har jeg startet MorgenMøder hvor vi mødes under overskriften: Det gode arbejdsliv.
Vi mødes til læring, sparring, refleksion og netværk – og lige så stille spreder det sig som ringe i vandet og bliver til en ny kultur.

  • En kultur hvor vi ikke længere rammes af stress – fordi vi finder balancen, spotter signalerne tidligt og derfor kan styre udenom.
  • En kultur hvor konflikter ikke fylder – fordi vi ved hvordan vi skal håndtere dem og bruge dem konstruktivt så alle bliver vindere.
  • En kultur hvor der er plads til alle – fordi vi kommunikerer i øjenhøjde, løfter i flok og tør at spørge nysgerrigt ind.

Der kommer løbende nye temaer og datoer til. Giv endelig lyd hvis der er et specifikt emne du savner. Jeg er åben for udvikling og håber at vi kan forme kulturen i fællesskab.

MorgenMøde: Det Gode Arbejdsliv

Vores arbejdsliv påvirkes af mange faktorer. Dem kigger vi nærmere på – og vi kigger på hvilke håndtag vi kan skrue på for at højne vores trivsel og arbejdsglæde. Samtidig har vi blik for at vores arbejdsliv blot er en del af vores liv – og at det er op til OS at beslutte hvornår, hvor meget og hvordan arbejdslivet skal fylde.

På dette MorgenMøde tager vi et grundlæggende helbredstjek på dit arbejdsliv – og kigger lidt ind i handlemuligheder hvis noget skal forbedres.

MorgenMøde: Konflikthåndtering

Vi møder alle sammen konflikter i vores hverdag – på i arbejdstiden og fritiden. Konflikterne er ikke problemet. Det er vores håndtering af konflikterne der nogle gange er problematisk. Eller vores ikke-håndtering af konflikterne – altså vores konfliktskyhed.

På dette MorgenMøde kigger vi nærmere på hvad konflikter er, hvordan de bevæger sig på konflikttrappen – og hvordan vi griber dem an på et let og naturlig måde, så de ikke længere spænder ben for os.

MorgenMøde: Ejerskab med involvering

Når der skal ske en forandring på arbejdspladsen er der typisk en flok medarbejdere der skal synes at det er en fantastisk idé. Eller i det mindste så god en idé at de vil gå vejen sammen med dig.

Derfor er du nødt til at skabe ejerskab. Den gode idé er nødt til at blive forankret en masse steder i organisationen – og ikke kun på direktionsgangen eller mellem ørerne på lederen.

At skabe ejerskab kan være en svær kunst, men jo mere du involverer medarbejderne – jo kortere er vejen. Hvis du hører brok – så har du ikke skabt ejerskab (endnu).

Til dette MorgenMøde introducerer jeg dig til min grundmodel for involvering – og du får lov til at overføre det til din egen hverdag.

MorgenMøde: Fællesskabets Power

Alle har ret til at være en del af et fællesskab. Men nogle står udenfor. Derfor er det vores opgave, i fællesskabet, at vedblive at invitere indenfor.

Fællesskabets styrke er diversiteten. Jo flere forskellige tråde der kan spindes imellem individerne – jo stærkere bliver fælleskabet. Jo stærkere fællesskab – jo større opgaver kan løftes.

Til dette MorgenMøde stiller vi skarpt på arbejdspladsens fællesskab. Vi ser på hvad der skaber fællesskab – og hvordan vi får det til at vokse sig større og stærkere.