Vi mangler plads

facilitator af udvikling og samarbejde

Det er indgangsvinklen til flere af mine opgaver.

Tilgang i både ordrer og medarbejdere skaber succes på bundlinjen, men udfordringer andre steder.

Det fører til…

  • Fejlkommunikation i opgaver
  • Irritation hos den enkelte medarbejder
  • Tidsspilde på opgaven
  • For højt arbejdspres i organisationen
  • Forringet service overfor kunderne

Men de fysiske rammer er nu engang som de er og kan ikke bare tilpasses med et snuptag….

…eller kan de…??

Jeg sætter typisk ind med følgende:

Visionsmøde – hvor skal virksomheden hen på den lange bane?
Jeg udfordrer og opfordrer ledelsen til at se langt. Vi bygger ikke om eller nyt for hverken 5 eller 10 år. Og hvis vi ombygger nu, skal det ikke stå i vejen for det vi vil fremadrettet. En langsigtet plan hvor jeg stiller alle de irriterende spørgsmål I tidligere har skubbet foran jer.

Medarbejderworkshop – hvilke udfordringer ser vi – og hvilke løsninger?
Det gode arbejdsliv er for alle. Med øvelser designet til netop dette sætter vi ord og billeder på hvad det gode arbejdsliv er for os. Der er plads til både det fluffy refleksionsrum og den konkrete fejlfindingsprocedure.

Handleplan – hvad gør vi nu og her, helt konkret?
Vi ender oftest med en række mindre tiltag. Ryd op på lager eller arkiv og skab et par arbejdspladser eller møderum der. Omplacer aktiviteter så støj og ro ikke er nærmeste naboer. Skab tidsmæssige oaser af fokustid i kalenderen.

Flowdiagram – hvordan fungerer vores service optimalt?
Betragt jeres virksomhed som et produktionsapparat. Hvad er det optimale flow igennem ”maskinen”? Fra ordren lander til varen er leveret. Flowdiagrammet bruges som udgangspunkt for skitseringen – og til at tage under armen når du skal ud at finde en eksisterende bygning der kan tilpasses Jer.

Skitsering – hvordan ser de fysiske rammer ud som understøtter vores vision? 
Alt for ofte spænder bygninger og uderum ben for det vi gerne vil. Den opgave vi skal løse. Det trivsel vi gerne vil opnå. Den kultur vi gerne vil skabe. Det formål vi er sat i verden for. Min indgangsvinkel er at de fysiske rammer skal understøtte alt det vi gerne vil – i stedet for at begrænse. Og det er netop det vi opnår ved en fælles indsats i denne proces.

Hvis du undrer dig over kombinationen så skyldes det at jeg krydrer min arkitektbaggrund med elementer fra forandringsledelse, konflikthåndtering og coaching – alt sammen i én skøn blanding så du og dine medarbejdere oplever en velfaciliteret udviklingsproces.

Det lyder dyrt sidder du måske og tænker.
Lad os bare være ærlige. En større proces koster hurtigt 50-100.000 kr i konsulent honorar. Og ja, det kan opleves som mange penge, men…

  • Hvad koster det hvis en medarbejder sygemeldes fordi for lidt plads fører til flere konflikter og højere stressniveau…?
  • Hvad koster det at der sker fejlkommunikation i kundeopgaver fordi i sidder så tæt at snak flyver på tværs af lokalet konstant…?
  • Hvad koster det at I skal bruge tid igen og igen på at finde et ledigt lokale fordi alle lokaler er fyldt – og I ender med en walk and talk da det er eneste mulighed tilbage…?
  • Hvad koster det tidsmæssigt at skulle dele opgaver op i små bidder fordi der ikke er plads til at løse hele opgaven samlet..?
  • Hvad koster det at bygge til når I kunne have løst udfordringen ved at bruge de eksisterende kvadratmetre smartere…?

Hvordan lyder 50-100.000 kr nu i dine ører?

Det siger sig selv at disse længerevarende opgaver kræver prioriteret fokus, men det er altid tilladt at ringe og høre om vi kan finde en god model for den udfordring du står med.

For mig er det vigtigt at vi finder en model der er god for opgaveløsningen og fair for alle parter. Om det hedder konsulenthonorar, projekt- eller deltidsansættelse er ikke vigtigt for mig. Til gengæld er det rigtig vigtigt at jeg kan sætte min komplekse faglighed i spil og gøre en forskel.

Du kan fange mig på tlf 4250 9024 eller mail Mette@kuunda.dk